Menu
Ringes op?

Nyheder

Hos Bisidderhjælpen tilbyder vi uvildig og specialiseret privat socialrådgivning til klienter, som ønsker professionel hjælp til at opnå et korrekt og effektivt sagsforløb indenfor bl.a. beskæftigelses- og familieområdet.

Få en vurdering af din sag!

Har du en kommende eller igangværende sag hos det offentlige og ønsker rådgivning fra en uvildig specialist? Bliv ringet op og få en snak med en uvildig socialrådgiver - som varetager dine rettigheder og interesser.


Samvær, ansvar og samarbejde

Hvad er et godt samarbejde mellem fraskilte forældre? Hvilke rettigheder og pligter har man som bopælsforældre og som samværsforælder? Hvordan påvirker forældresamarbejdet barnet/børnene? Hvad er konsekvenserne ved et konfliktfyldt forældresamarbejde, for barnet? Hvordan er de juridiske rammer?

Bopælsforælder
Bopælsforælderen er den forælder som har det overordnede ansvar. Hvis samværs forælderen ikke ønsker samvær, eller måske ikke overholder samvær, så er det bopælsforælderens forpligtigelse, at droppe alle planer, eller anskaffe en barnepige, hvis man havde planlagt at arbejde eller noget andet. Dette er ikke noget man juridisk har ret til hjælp til, fra kommunen, modsat hvad nogle forældre tror. Det at man er gået fra hinanden og at der er aftalt samvær, måske endda truffet afgørelse om samvær fra Statsforvaltningens side, betyder ikke at der SKAL være samvær, hvis samværs forælderen ikke ønsker dette, eller hvis samværs forælderen udebliver fra samværet.

Bopæls forælderen bærer ansvar for barnets daglig dag og dermed også hvis samværs forælderen ikke dukker op til, eller ønsker et samvær.

Dette medfører at man som bopælsforælder heller ikke rent juridisk har ret til hjælp fra kommunens familieafdeling, hvis samværsforælderen svigter, melder afbud, ikke ønsker samvær eller bare aldrig dukker op. I sådanne situationer er det bopælsforælderen som står tilbage med ansvaret og forpligtigelsen overfor barnet, også selvom det måske får konsekvenser for ens arbejdsliv. Man kan forstå det ved at forestille sig en samboende familie, hvor både mor og far skal arbejde lørdag. Der er anskaffet barnepige langtid i forvejen. Far tager måske tidligt afsted og mor bliver hjemme, indtil barnepigen dukker op. Hun dukker bare aldrig op! Hvad gør man så? Man forsøger at løse det i sit netværk og er det ikke muligt, så kontakter man måske sin arbejdsplads og meddeler at man ikke kan komme. Man tager ikke kontakt til kommunens familieafdeling og spørger om hjælp, fordi barnepigen udebliver 1 eller måske 10 gange. Man løser det! Det er præcis samme situation og forpligtigelse man står med, som bopælsforælder. Man er den der har ansvaret. Forskellen er bare at man er ene ansvarlig.

Selvom man er bopælsforælder, så betyder det imidlertid ikke, at man kan bestemme alting selv omkring barnet, kun hvis man har den fulde forældremyndighed.

Hvis man har fælles forældremyndighed, så er der nogle forhold som man ikke kan bestemme eller beslutte selv. Der skal være enighed mellem forældrene, hvilket ligeledes kan være problematisk.

Samværs forælder
Samværs forælderen har ansvar for barnet, mens samværet pågår. Dette betyder også at samværsforælderen selv er bestemmende for, hvor samværet foregår og hvem der er deltagende.

Det betyder naturligvis ikke, at man som samværs forælder kan tage sit barn med på samvær på et værtshus, for at drikke sig fuld. Man har det fulde ansvar for barnet, mens det er på samvær. Men det skal naturligvis foregå et ordentligt sted hvor barnets behov kan opfyldes og blandt mennesker som ikke risikerer at være til fare for barnet.

Modsat betyder det heller ikke, at man som samværsforælder ikke kan invitere sine forældre på besøg, mens man har sit barn, bare fordi barnets anden forælder er vred på dem, uenig med dem eller ikke kan lide dem. Det er samværsforælderen der bestemmer og har ansvaret, under samvær.

En samværs forælder har ret til samvær, men ikke pligt til samvær.

For at skabe godt samarbejde, er det dog vigtigt at man er gensidigt lydhør, således at begge forældre, og især barnet, kan være trygge ved det samvær der pågår.

Jura
Hvis man som forælder kan blive enig om en samværsordning, efter en samlivsophævelse, er man frit stillet til at aftale det selv. Hvis man ikke kan blive enige om dette, kan samværs forælderen søge om fastsættelse af samvær i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen vil langt hen ad vejen forsøge at støtte om omkring et samarbejde, inden de træffer beslutning om, at der skal træffes en juridisk afgørelse om fastsættelse af samvær. Samarbejde er klart at foretrække, for barnets skyld. Men det kan være rigtig svært.

Statsforvaltningen er ligeledes den myndighed, som træffer afgørelse om, om samværet skal fuldbrydes. D.v.s om man kan indbringe sagen for fogedretten, hvis bopælsforælderen ikke vil udlevere barnet til samvær.

Bopælsforælderen har ligeledes mulighed for at bede politiet om hjælp til at bringe barnet hjem fra samvær, hvis samværsforælderen ikke vil levere barnet tilbage, efter samvær.

Alt det kan man læse meget mere om, på Statsforvaltningens hjemmeside.

Samarbejde
Når man, som forældre er skilt, så er det af afgørende betydning for barnets/børnenes udvikling og trivsel, at man kan samarbejde. Det handler ikke om, at man skal lave skriftlige aftaler eller mundtlige aftaler, men derimod om, at man som forældre viser barnet i praksis at man kan samarbejde. Man handler, i stedet for kun at tale eller skrive. Man viser barnet, at man fortsat er fælles om rollen som forældre og man anerkender barnets kærlighed og loyalitet til den anden forældre. Dette gøres bedst ved, at man som forældre viser barnet, i handling, at selvom man som forældre er uenige og ikke har de samme følelser for hinanden, så samarbejder man begge to gensidigt om barnet. Fokus skal være på barnet og dermed på barnets behov. Hvis man som forældre har en konfliktfyldt relation, så kan dette dog være en meget stor udfordring og man kommer let til at ”kaste med mudder” efter hinanden. Det man som forælder skal huske er dog, at man selv viser barnet hvordan barnet skal tackle konflikter. Det viser man netop ved den måde man selv tackler konflikter, i alle aspekter af tilværelsen – også i relation til en tidligere partner. Som forælder bør man vise sit barn, at man kan gå forrest og vise, at selv om man er generelt er uenige, så kan man godt samarbejde omkring noget 3., altså barnet, som er det vigtigste og som fokus børn være på. Dette er et vigtigt signal man viser sit barn. Man viser sit barn, at man kan håndtere konflikter, uden at dette medfører vold eller anden grænseoverskridende adfærd, så som voldsomme skænderier og bebrejdelser. Dette er, under alle omstændigheder, færdigheder som barnet har brug for, for at kunne begå sig i samfundet som et voksent og velfungerende menneske. Endvidere giver man barnet en oplevelse og følelse af, at det er ønsket, elsket og værdsat og at man som forælder prioriterer at barnet skal have det godt.

At forældre går fra hinanden, handler om alt muligt andet end barnet og det er afgørende, at man som forældre forklarer sit barn dette. Men det er endnu vigtigere at man også viser barnet dette i praksis. Man kan meget let ”falde i” og komme til at sige noget negativt om den anden forældre, i barnets påhør, eller man bliver i dårligt humør, efter man har talt med den anden forælder. De signaler man som forælder sender til sit barn, er afgørende for barnet. Børn er loyale overfor deres forældre, det er vigtigt at være bevist om. Når den ene, eller begge forældre, optræder negativt i tale eller signalværdi, så opfanger barnet signalerne og der opstår en indre konflikt i barnet, som kan vokse sig stor og få en afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel. Et barn som går med en indre følelse af at være splittet mellem de to mest betydningsfulde og mest elskede voksne, har ikke overskud til at forholde sig til noget andet. Et barn i loyalitetskonflikt, udvikler uhensigtsmæssige strategier, for at overleve i loyalitetskonflikten. En strategi er, at barnet siger det som den voksne gerne vil høre. Det er et ”her og nu” øjeblik og barnets udtalelse bærer præg af, hvilken voksen det er sammen med. Hvis det er hos mor, siger barnet det som barnet tror at mor gerne vil høre og omvendt siger barnet det som barnet tror far gerne vil høre, når det er hos far. Dette kommer meget let til at skabe yderligere forvirring og konflikter mellem de voksne, hvilket så igen går udover barnet, som fortsat befinder sig en loyalitetskonflikt, som ovenikøbet eskalerer. Det er en ond cirkel, som kan have konsekvenser for barnets trivsel og udvikling på sigt. Barnet vil miste overskud til at tage imod læring i skolen, barnet mister overskud til at have relationer til andre børn og risikerer at blive isoleret, fordi det ikke har overskud til sociale relationer. Dette har en betydning i fht udviklingen af sociale kompetencer og dannelse af nære relationer, hvilket igen påvirker barnets evne til at udvikle sig mentalt og følelsesmæssigt, samt barnets evne til at indgå i relationer senere i livet. Barnet bliver således ”ramt” på hele sin udvikling og i sidste ende har dette en fatal betydning for det mentale helbred og det generelle funktionsniveau.

En anden konsekvens ved barnets loyalitetskonflikt er, at barnet kan blive beskyldt for at lyve af den ene, elle måske begge forældre, blot fordi barnet har forsøgt at vise sin loyalitet overfor begge betydningsfulde voksne. Barnet kommer herved til at opleve skyld og skam og påtager sig derved forældrenes ansvar. Barnet kommer til at føle sig mindre værd og mindre elsket, hvilket ligeledes er en alvorlig konsekvens af den psykiske og mentale udvikling. Barnet mister fornemmelsen for hvad der er dets egne følelser og behov og hvad der er forældrenes følelser og behov. På denne måde kommer barnets udvikling og trivsel i risiko for at lide skade, fordi barnet på sigt simpelthen ikke mærker egne følelser.

Netop derfor, er det vigtigt at man som forældre, kan adskille hvad der er barnets behov og følelser og hvad der er egne behov og følelser, når man ophæver sit samliv. Bitterhed og konflikter forældrene imellem er noget man som forælder må bearbejde i et andet forum. Der er rige muligheder for at få støtte og hjælpe til dette. Dels kan man betale sig fra det hos f.eks. en psykolog, men hvis økonomien ikke er til det, kan man også få professionel støtte til dette, via anonym rådgivning i ens hjem kommune og måske kan man ligefrem bevilges et forløb af hjem kommunens familierådgivning. Ellers må man bruge sit netværk, bare barnet ikke er vidne til frustrationerne.

Forældre som er gået fra hinanden, skal indstille sig på at komme til at ”sluge nogle kameler”. Man skal være indstillet på, at samarbejde som forældre fortsætter resten af livet og at samarbejdet indebærer at man indgår kompromisser. Dette er en forudsætning for samarbejde generelt. Disse tanker bør man gøre sig, allerede inden samlivet ophæves og man bør, så vidt det er muligt, også få talt om dette i fællesskab med den anden forælder.

Vil du vide mere?

Camilla Nielsen

Familierådgiver camilla.nielsen@bisidderhjaelpen.dk Vis faglige profil

Følg os på

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. Læs mere her