Menu
Ringes op?

Partsrepræsentant

Hos Bisidderhjælpen indtræder vores socialrådgivere som partsrepræsentanter ved vores klienters sagsbehandling hos de offentlige myndigheder. Det vil sige, at vi indtræder i din sag på samme vilkår som dig selv.

Få en vurdering af din sag!

Har du en kommende eller igangværende sag hos det offentlige og ønsker rådgivning fra en uvildig specialist? Bliv ringet op og få en snak med en uvildig socialrådgiver - som varetager dine rettigheder og interesser.


Vi varetager dine interesser og rettigheder i samarbejde med dig, når du ønsker effektiv, korrekt og retfærdig sagsbehandling i jobcentret, kommunen eller statsforvaltningen. Som partsrepræsentant fungerer vi som dit talerør, når paragraffer og forvaltningsret bliver (for) komplekst og sørger for, at din sag belyses med øje for dine interesser. På den måde får du ikke kun kompetent hjælp til at nå i mål med din sag, men er også garanteret en dedikeret og personlig sparringspartner, som skaber fuldt overblik over sagen – samt dine rettigheder som borger. Kontakt Bisidderhjælpen på tlf. 24 24 23 97 og hør nærmere om, hvordan vi som partsrepræsentant kan gøre en forskel i din sociale sag.

Forvaltningslovens § 8 giver alle danskere ret til at blive repræsenteret af en partsrepræsentant eller bisidder i forbindelse med sagsbehandling, hvor der er, eller bliver truffet en officiel afgørelse. Forvaltningsloven er borgerens garanti for optimal sagsbehandling, som blandt andet ses i muligheden for at tilknytte en ekstern sagsbehandler til at repræsentere og varetage ens sag for at sikre ens rettigheder på bedst mulig måde. Hos Bisidderhjælpen indtræder vores socialrådgivere som partsrepræsentanter i både verserende og kommende sagsforløb, hvor der er behov for kompetent og socialfaglig indsigt. I samarbejde med borgeren udarbejdes en fuldmagt, som danner grundlaget for vores indsigt og repræsentantskab, og vi anbefaler, at vi får fuldmagt til følgende:

  • ret til aktindsigt
  • ret til at lade sig repræsentere
  • ret til at blive hørt (partshøring)
  • ret til uopfordret at udtale sig
  • ret til at modtage afgørelser
  • ret til at klage over afgørelser

I forbindelse med partsrepræsentantskab sørger vi for, at al kommunikation som sendes til klienten også deles med din rådgiver og fast tilknyttede repræsentant fra Bisidderhjælpen. På den måde bliver vi straks gjort opmærksom på indkaldelser til møder, nye informationer fra de offentlige myndigheder samt modtagelse af afgørelser og kan dermed reagere øjeblikkeligt – dog altid i samråd med dig som klient.

Det har været en fantastisk tid med ro og overskud. Kan klart anbefale at få ro og sikkerhed for ikke at blive taget ved næsen af systemet. Der har for mig været en verden til forskel efter Pia overtog min sag. Tusind tak for hjælpen Pia. Hele familien siger tak.

Se flere anmeldelser på TrustPilot

Fuldmagt til partsrepræsentant

Partsrepræsentantskab opnås via en fuldmagt, som underskrives af klienten samt Bisidderhjælpen som partsrepræsentant. Den underskrevne fuldmagt sendes retur pr. mail til din rådgiver hos Bisidderhjælpen eller sendes med post til vores hovedkontor i Randers, hvorefter fuldmagten vil blive distribueret ud til den afdeling, som du er tilknyttet ved Bisidderhjælpen. Postadresse til hovedkontoret: Middelgade 3, 2. sal, 8900 Randers C.
Gyldigheden træder i kraft, når fuldmagten er returneret i underskrevet stand. Som klient kan du til hver en tid trække fuldmagten til partsrepræsentation tilbage.

Fuldmagter påkræves ikke af alle forvaltninger i forbindelse med partsrepræsentation, men i de tilfælde, hvor det efterspørges, kræver en gyldig fuldmagt kun formalia at anskaffe.

Partsrepræsentant hos Bisidderhjælpen

Hos Bisidderhjælpen overtager vi som partsrepræsentant dine/jeres rettigheder ifølge forvaltningsloven og skal dermed partshøres i sagen. Vi kan uopfordret komme med en udtalelse i sagen samt skal have eventuelle afgørelser tilsendt med henblik på vurdering af klage over afgørelse. Hvis en afgørelse ved en fejl kun sendes til dig/jer og ikke til Bisidderhjælpen, så regnes ankefristen først fra det tidspunkt, vi har modtaget afgørelsen.

Som partsrepræsentant deltager vi oftest i sager og her tilhørende møder hos:

  • Jobcentret (sygedagpenge, kontanthjælp, § 56 ordning, personlig assistance, revalidering, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, fastholdelsesfleksjob, fleksjob, førtidspension, seniorførtidspension mv.)
  • Kommunen (børne- og familiesager)
  • Statsforvaltningen (samværssager)

Bisidder eller partsrepræsentant

Hvad er forskellen på en bisidder og en partsrepræsentant, og hvornår skal du vælge det ene frem for det andet? Hos Bisidderhjælpen deltager vi i langt de fleste tilfælde som partsrepræsentant, når vi tilknyttes en klients sag ved en offentlig myndighed. Det skyldes, at partsrepræsentanter har langt større beføjelser end en bisidder samt modtager kommunikation direkte fra det offentlige frem for en kopi fra borgeren/klienten. En bisidder kan tilmed ikke træffe beslutning om at klage eller indsende klage samt har ikke mulighed for at indgive ønske om at forlænge parthøringsfristen for at få tid til at drøfte sagen med borgeren. Er du i tvivl om, hvilken type hjælp du har brug for til at nå i mål med din sag, så kontakt Bisidderhjælpen på tlf. 24242397 og få en vurdering af en erfaren og professionel socialrådgiver.

Kontakt Bisidderhjælpen for partsrepræsentation
Uanset om du har en verserende eller kommende sag ved en offentlig myndighed, så træder Bisidderhjælpen til og sørger for, at sagen belyses så korrekt, effektivt som muligt og til din fordel. Vi går ikke på kompromis med vores klienters tryghed, sikkerhed og ønsker i et sagsforløb, som ikke skal håndteres til fordel for systemet, men til fordel for dig og din familie, således at I kan bevare en tryg hverdag og komme hurtigere videre.

Ring til os

Tlf. 24 24 23 97

Få en vurdering af din sag

Bliv ringet op af en privat socialrådgiver og gør krav på dine rettigheder i dag.


Afdragsordning

Vi kontakter dig inden for en arbejdsuge, dog ved akutte sager kan dette fremskyndes ved

Læs om vores afdragsordning

Det siger vores kunder om os

Kontakt en afdeling nær dig

Afdeling Hovedstaden
Lyskær 8
2730 Herlev
Tlf. +45 79 30 17 97

Man-tors kl. 08.00-16.00
Fredag kl. 08.00-15.00

Afdeling Sydsjælland
Energiens Hus, Energivej 3,
4180 Sorø
Tlf. +45 79 30 17 97

Man-tors kl. 08.30-16.00
Fredag kl. 08.30-15.00

Afdeling Midtjylland
Middelgade 3, 2. sal th.
8900 Randers C.
Tlf. +45 24 24 23 97

Man-tors kl. 08.00-16.00
Fredag kl. 08.00-15.00

Afdeling Sydjylland & Fyn
Havneparken 2
7100 Vejle
Tlf. +45 24 24 23 97

Man-tors kl. 08.00-16.00
Fredag kl. 08.00-15.00

Afdeling Nordjylland
Klokkestøbergade 17
9000 Aalborg
Tlf. +45 24 24 23 97

Man-tors kl. 08.00-16.00
Fredag kl. 08.00-15.00

Har du et spørgsmål? Så kontakt en af vores specialister

Følg os på

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. Læs mere her